Er der kommet nogle ekstra kilo på kroppen efter din graviditet, og vil du gerne have noget inspiration til, hvordan man kan tabe sig efter fødsel? Vi giver dig her en række gode råd og tips til, hvordan du kommer i mål med at opnå din ønskede efterfødselsvægt.

Vægtøgning under graviditet

Hvis du har fået nogle ekstra kilo på kroppen under din graviditet – ja, så er du i samme båd som mange andre mødre. Nogle kvinder tager kun babyens vægt på, nogle taber sig, mens andre tager 15 kilo eller mere på. Det er alt sammen meget normalt – der er ikke to kroppe og graviditeter, der er ens, så den gravide krops forandringer er meget forskellige fra kvinde til kvinde og fra graviditet til graviditet. 

Generelt kan man sige om vægtøgning under en graviditet, at omkring termin vil dit barn typisk veje omkring 3-4 kilo, mens livmoderen, moderkagen, fostervandet og de større bryster ca. vejer 3,5 kilo tilsammen. Du producerer også en ekstra mængde blod og kan få væskeophobning i kroppen, som samlet set udgør ca. 2-4 kilo. De kilo, du tager på ud over det, er fedt, og det er det, nogle mødre gerne vil have lidt hjælp til at komme af med efter fødslen. Hvis du er én af dem, der gerne vil tabe sig efter fødsel, kan du læse vores tips til et sundt vægttab her på siden.

Mor og baby træner efterfødselstræning

Giv kroppen ro

Nogle mødre vil gerne hurtigt i gang med et vægttab efter fødsel, og her er det også vigtigt at sige, at alle kroppe er forskellige, heler i forskellige tempo og kan klare forskellige belastninger. Det er derfor meget individuelt, hvornår man er klar til at komme i gang med at arbejde på et vægttab efter graviditet. Noget af det vigtigste, du skal huske, efter du har født din baby, er dog at give din krop ro og hvile til at komme sig sig efter det hårde arbejde, en graviditet og fødsel er.

Det kræver energi at føde og ikke mindst efterfølgende at få mælkeproduktionen i gang, være oppe om natten med baby osv., og det er derfor forventeligt med en efterfølgende restitution. Vi anbefaler hos WE TRAIN AT HOME, at du venter 5-6 uger, før du begynder at træne efter en fødsel. Er du usikker på, om din krop er klar til at træne, kan du med fordel vente til efter dit 8-ugerstjek hos lægen, hvor han eller hun undersøger, om livmoderen har trukket sig sammen til den passende størrelse og desuden tjekker bækkenbundsmuskulaturen samt eventuelle fødselsbristninger. Hvis det hele ser fint ud, er det et rigtig godt tidspunkt at komme i gang med at træne og arbejde på et ønsket vægttab efter fødsel, hvis du har lyst til det.

Gode råd til dig, der gerne vil tabe dig efter fødsel

Hos WE TRAIN AT HOME har vi fokus på efterfødselstræning, der tager forbehold for, at din krop netop har været igennem den store kraftpræstation, det er at gro og føde et barn. Vores træningsprogrammer kan selvfølgelig bidrage med et vægttab efter graviditet, men det er lige så vigtigt, at træningen kan hjælpe dig med at genvinde din styrke og give dig følelsen af at have det godt i din nye seje morkrop.

Kost eller motion?

Man hører mange forskellige holdninger til, om kost eller motion er det vigtigste i forbindelse med et vægttab. Hos WE TRAIN AT HOME synes vi dog, at både kost og motion er essentielt for at opnå et sundt og vedvarende vægttab efter graviditet. Hvis du kun fokuserer på kosten, får du ikke styrket din krop til at klare alle de løft, vrid osv., som livet med en lille baby byder på, og omvendt kan det være svært at komme i mål med et vægttab, hvis du kun træner og ikke tager kosten med i dine overvejelser.

Hos WE TRAIN AT HOME synes vi derfor, det er super vigtigt at gøre en samlet indsats, hvis man vil tabe sig efter fødsel. Vi tilbyder derfor både efterfødselstræning og inspiration til kosten på vores blog, hvor der er en masse gode råd at hente og lækre opskrifter.

Hvis du ammer, skal du være opmærksom på, at det kræver en del energi af din krop at opretholde mælkeproduktionen. Faktisk forbrænder du ca. 500 kalorier om dagen, hvis du fuldammer din baby, og nogle mødre oplever derfor et utilsigtet vægttab i ammeperioden. Du bør derfor gå efter træning og kost, der er tilpasset til netop din situation.  

Hvilken slags træning er bedst til at tabe sig efter fødsel?

Der er flere forskellige gode og skånsomme måder, hvorpå du kan komme i gang med at træne efter en fødsel. Efterfødselstræning er ikke nødvendigvis meget anderledes end ‘almindelig’ træning – der er bare taget nogle forbehold for ikke at overbelaste bækkenbund, mavemuskler m.m.

Hos WE TRAIN AT HOME har vi sammensat en efterfødselstræning, der tilgodeser hele kroppen og har forskellige fokuspunkter. Du vil derfor opleve, at vores efterfødselstræning indebærer træning af bækkenbund, baller og core, efterfødselsyoga og meget mere. Al vores efterfødselstræning er tilrettelagt i samarbejde med en anerkendt professionel træner, der med sine over 30 års erfaring sikrer, at du bliver genoptrænet efter din graviditet på bedste vis.

Der er forskel på, hvad og hvordan du bør træne, alt afhængig af hvornår du har født, og hvordan din krop heler. Som udgangspunkt kan man dog sige, at din krop typisk vil kunne klare mere belastning, jo længere tid der går efter en fødsel. Du vil derfor gradvist kunne lave flere øvelser, der styrker bækkenbund, mavemuskler m.v. Det vigtigste er, at du har en oplevelse af, at din krop kan følge med, og at det føles rart.

Mor og baby træner efterfødselstræning

Vil du have hjælp til vægttab efter graviditet?

Vil du gerne have hjælp til at opnå dit ønskede vægttab efter fødslen? WE TRAIN AT HOME hjælper dig med komme godt i gang med at træne din krop og styrke den, så den er godt rustet til din nye tilværelse som mor.

Du kan læse mere om vores efterfødselstræning, og hvordan du kan komme i gang med et vægttab efter fødsel – nemt og bekvemt hjemme på dit eget stuegulv, når DU har tid. Vil du gerne i gang med en tilpasset og skånsom træning allerede under din graviditet? Så kan det være, at vores gravidtræning er noget for dig. Vi tilbyder dig en 14-dages gratis prøveperiode, så du kan vurdere, om vores træningsprogrammer er en god løsning for dig.

Har du spørgsmål til vores træningsprogrammer, eller vil du gerne vide mere om, hvad WE TRAIN AT HOME kan tilbyde dig? Så kontakt os endelig på info@wetrainathome.com eller +45 53 50 40 05. Vi ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig i mål med dit vægttab efter graviditet!