Kniber det med din træningslyst? Så kan det være, at det er tid til at puste lidt nyt liv i din træning og dine rutiner, så den kan få et boost.

Uanset hvor glad du er for at træne, så kan alle opleve perioder, hvor det er svært at holde gejsten oppe. Heldigvis kan det være nogle få justeringer eller tiltag, der kan vække træningslysten og gøre din træning endnu sjovere.

Derfor har vi samlet vores 5 bedste tips til at vække din træningslyst, som du kan læse lige herunder. Prøv dig frem og find det, der fungerer allerbedst for dig.

To kvindelige træner laver push ups

5 tips at vække din træningslyst

1. Lav en ny playliste

Hvis du lytter til musik, imens du træner, så kan det være, det er blevet tid til en ny playliste? Musik kan give motivationen et boost og hjælpe dig med at yde endnu mere under din træning.

2. Variér din træning

Er du klar til at prøve noget nyt? Måske har du haft den samme træningsrutine i en lang periode og trænger til et frisk pust.
Hvis du træner hos WE TRAIN AT HOME, kan du f.eks. prøve en af vores andre træningsformer eller måske prøve en af vores bootcamps for noget variation.

3. Tid til tungere vægte

Træner du med vægte? Så kan det være, at det er tid til tungere vægte, så du bliver mere udfordret. Det kan også være, at du normalt bruger din egen kropsvægt under træningen, men gerne vil i gang med at træne med vægte.
Du kan læse mere i vores indlæg om træning med redskaber. Her kan du også blive klogere på redskaber, du allerede har derhjemme, da der findes en masse gode alternativer.

4. Forkæl dig selv med nyt træningstøj

De fleste kan nikke genkendende til, at nyt træningstøj kan give motivationen et boost. Så måske er det tid til at forkæle dig selv med en shoppetur? Det behøver ikke være en ny garderobe, men lidt nyt kan gøre, at du glæder dig til træningen på ny.

5. Gør det sjovt 

Det er utrolig vigtigt, at du gør træningen til en så god oplevelse som muligt. Det styrker nemlig motivationen og lysten til at hoppe i træningstøjet. Det kan være, at du kan lytte til din favorit podcast eller lydbog imens, så der er noget ekstra at se frem til. Det kan også være, at du kan rykke træningen udenfor i solen. Gør det til en rar oplevelse, så det også bliver et pusterum for dig.

God træning!