Det er ikke altid lige nemt at komme i gang med at træne. Du har endelig fået dig tilmeldt og er dermed skridtet nærmere dine mål og stærke intentioner. Nu skal du bare tage det næste skridt, nemlig at få trænet og holdt den nye rutine ved lige.

Vi giver dig derfor her nogle tips til, at gøre det lidt nemmere, at få træningen ind i hverdagen:

 

1: Sæt ikke for høje forventninger

Undgå at sætte barren for højt, men forsøg i stedet at skrue forventningerne ned. Start med et mål der hedder, at du skal træne 2-3 gange om ugen. Selvom din intention er at træne 5 gange om ugen med det samme skal du acceptere, at det til en start kan være svært at overholde, fordi det ikke er en del af din daglige rutine endnu. Så hellere overrask dig selv med en ekstra træningsdag, fremfor at blive frustreret over, at du ikke har nået alle de træninger du havde sat dig for i løbet af ugen.

Hvis du oplever, at motivationen er helt i bund, så start ud med små steps. Aftal med dig selv, at det første step blot er at hoppe i træningstøjet og se dagens øvelser igennem. Det kan netop gøre, at du også får lysten til at gennemføre selve træningen. Du kan også aftale med dig selv, blot at gennemføre den første runde af dagens træning, lidt bevægelse er bedre end ingen. Mind dig selv om, at det er okay, at du ikke kan give den max gas hver gang. Gør det bedste du kan, og når du først kommer i gang, så ender det ofte med at blive en god træning alligevel.

 

2: Faste træningsdage

Det er også en god idé, at få lagt træningen ind som en fast del af din uge.

Så ved du at f.eks hver tirsdag morgen, torsdag eftermiddag og søndag formiddag er der du træner fast. Når du ikke er afhængig af at skulle være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, skal du have disciplinen til at lave den faste aftale med dig selv.

Det gør det på sigt nemmere at fastholde din træningsrutine, når du ikke længere skal tænke over at planlægge hvor og hvornår du skal træne uge for uge, men at det i stedet ligger dybt inkorporeret i din hverdag.

 

3: Indret din træningsplads – lig tøjet og “redskaberne” frem 

På den måde er træningstøjet nemt at hoppe i og samtidig minder det dig om, at du skal have trænet. Hvis du vil træne om morgenen, så kan du f.eks. lægge træningstøjet ved siden af sengen aftenen inden og rulle måtten ud. Hvis du træner efter arbejde, så kan du lægge det hele klar, så du nemt kan gå i gang med det samme, når du kommer hjem. Hop i træningstøjet uanset om du har overskud til at træne eller ej og se dagens træningsvideo, det hjælper super meget når først man har fået tøjet på og redskaberne ligger klar foran dig.

 

4: Lav en motiverende playliste

En god playliste kan hjælpe rigtig meget på motivationen. Både under selve træningen, men også inden. Hvis du har svært ved at komme i gang med træningen, så hop i træningstøjet og gå rundt eller dans, imens du lytter til din playliste. Så får din motivationen med garanti et boost!

 

5: Prep dine måltider

Den rigtige kost betyder super meget for din træning, både for dine resultater men bestemt også for dit energiniveau. Forbered dine indkøb til hver uge, så er det nemmere at holde og samtidig undgår man impulskøb ( = sidespring fra kosten). 

 

6: Tag før-billeder og mål dig selv

Når du er kommet i gang, er dette en super fed måde at bibeholde motivationen på. Det kan godt være svært at se en forskel i spejlet, når man ser sig selv i det hver dag. Helt naturligt har vi også meget kritiske øjne på os selv, så du kan måske ikke se de forandringer som andre kan se på dig. Hvis du sammenligner før- og efterbilleder en gang om måneden, og noterer dine kropsmål, vil du kunne se en tydelig forskel! Det i sig selv er med til at sparke motivationen i vejret! Prøv også at sæt styrkemæssige mål, f.eks. at kunne lave armbøjninger uden at komme ned på knæene, det er nemlig super motiverende når man også kan mærke, at man bliver stærkere. 

Her får du lige en lille guide til hvordan du måler dig, så du ikke er i tvivl om hvordan du skal gøre:

(Mål altid det samme sted og på samme ben/arm)

Rigtig god træning, vi håber at disse tips kan være med til at få dig i gang, ellers så skriv endelig til os og fortæl os om dine udfordringer.
Husk på at du ikke er alene, vi er med dig hele vejen og det samme er det fantastiske fælleskab af alle dine med-hittere i den lukkede facebookgruppe.