Er du nybegynder i yogaens verden, kan det være svært at finde rundt i de forskellige stilarter og yoga øvelser, for du har måske lagt mærke til, at der findes et utal af forskellige variationer af yoga. På denne side vil vi introducere dig til det, der hedder Power yoga.

Yoga som moderne træningsform

De forskellige Power yoga-øvelser giver dig en god fysisk træning og så er en sådan yoga-træning sjældent ens. Så hvad er Power yoga? Som navnet antyder, er det en yogastilart fokuseret på at opbygge styrke og udholdendhed, og det er derfor også en fremragende træning til forbrænding af kalorier. 

Selvom Power yoga ikke er en officiel type yoga, bruges udtrykket undertiden ombytteligt med Vinyasa yoga. Det er derfor måske mere nøjagtigt at sige, at Power yoga er en form for Vinyasa, som har sine rødder i Ashtanga yoga, en etableret praksis, der havde sin begyndelse i det tidlige 20. århundrede. Men uanset hvad du kalder det, er Power yoga en tempofyldt og intens aktivitet. Du bevæger dig hurtigt fra en øvelse til en anden og forbinder din vejrtrækning med de forskellige bevægelser i din krop. 

Træning på dit personlige niveau

Hos Nordic Hiit finder du Power yoga-videoer, som med garanti vil give dig sved på panden. Her får du en blanding af klassiske yogaøvelser og mere fysisk krævende øvelser, som du udfører i et dynamisk flow i takt med din vejrtrækning. Som medlem hos os finder du både Power yoga-videoer til nybegyndere, let øvede og øvede, og du kan derfor nemt og roligt arbejde dig hen mod at mestre stilarten i selskab med os. 

Prøv 14 dage gratis lige her

Yogainstruktør i revolved downward facing dog

Hvad er de største forskelle mellem Power yoga og andre typer yoga?

Tempo

I modsætning til Hatha yoga, den mest klassiske form for yoga, bevæger Power yoga sig i et meget hurtigere tempo. Hatha yoga fokuserer på øvelser og vejrtrækning i et langsommere, mere bevidst tempo end Power yoga. Det samme gælder ved Yin yoga, hvor der er mere fokus på at holde en position i længere tid ad gangen. Derfor får du ikke pulsen op på samme måde som ved Power yoga. 

Sekvens 

Power yoga bruger mange af de samme øvelser som andre typer af yoga, men ikke altid i samme rækkefølge. For eksempel er Ashtanga yoga en meget præcis praksis, og hver øvelse udføres i samme rækkefølge, uanset hvem der er din instruktør. Power yoga følger derimod en sekvens, der er bestemt at instruktøren. Der er derfor større variation og løsere struktur i Power yoga. 

Flow 

En af de største forskelle på Power yoga og andre typer yoga er flowet. I Power yoga er du i konstant bevægelse fra den ene stilling til den næste, og du puster ud, når du skifter position. For eksempel har Hatha yoga mere fokus på at opnå den korrekte holdning og stilling end selve bevægelsen fra øvelse til øvelse. 

Få 14 dage gratis lige her

Fordelene ved Power yoga-øvelser 

Få pulsen op

På grund af det hurtige tempo vil en Power yoga-træning få din puls op. At få din puls op under træning hjælper din krop med at cirkulere blod og ilt til dine muskler og organer mere effektivt. Det kan især hjælpe med at forbedre din kondition, udholdenhed og generelle sundhed. 

Styrke 

Selvom en Power yoga-træning er tempofyldt, betyder det ikke, at du ikke holder de forskellige Power yoga-øvelser i længere tid. Du vil blive bedt om at holde nogle stillinger i et minut eller længere. 

Når du holder din krop i en bestemt position i mere end et par sekunder, begynder dine muskler helt automatisk at arbejde for at holde dig i stillingen. Dette kan øge din muskelstyrke og udholdenhed i mange dele af din krop. 

Vægttab 

Power yoga er lige så meget konditionstræning, som det er yoga, og derfor forbrænder du kalorier. Har du udøvet Power yoga i længere tid, vil din forbedrede muskelstyrke også betyde, at du forbrænder flere kalorier, selv når du ikke træner.

Stressreduktion

Yoga er kendt for sin evne til at reducere stress og angst og fremme følelser af afslapning og ro. Selvom Power yoga er mindre meditativ og mere tempofyldt end andre yogastilarter, har Power yoga også evnen til at sænke niveauerne af stresshormonet kortisol i din krop. 

Yogainstruktør i downward facing dog

Kom i gang med Power yoga hos Nordic Hiit 

Er du medlem hos os, tager vores dygtige yogainstruktør dig gennem en Power yoga-træning. Her er der både introduktionsvideoer til dig, der aldrig har prøvet det før og øvede videoer til dig, der er ekspert i yogaens verden. 

For at gennemføre en Power yoga-træning behøver du ikke andet udstyr end en yogamåtte. Du kan derfor nemt stille an til træningen hjemme i stuen. Vi glæder os til at få sved på panden sammen med dig. 

Vil du gerne i gang med yoga? Få 14 dage gratis her.