Har du svært ved at holde fast i dine træningsrutiner i julen? For mange af os er julen fyldt med arrangementer, der kan gøre det svært at få tid til motion.

Vi hygger med familien og venner, og det skal der naturligvis også være plads til i juletiden. Det er lige præcis, som det skal være. Det behøver dog hverken at være tidskrævende eller besværligt at få noget bevægelse ind. For mange kan det også være rart at få rørt kroppen lidt, hvis man har siddet ned til en julefrokost hele dagen.

Derfor har vi samlet 4 tips til motion i julen, så du kan få plads til det mellem alle aktiviteterne. Det kan også være, at du kan lave det sammen med familien eller vennerne?

Træning udenfor i sneen

4 tips til motion i julen

1. Lad bilen stå
Overvej din transportform når du skal på arbejde og til arrangementer. Lad bilen stå og tag cyklen eller gå når det er muligt. På den måde bruger du tiden effektivt, og du får samtidig noget frisk luft.

2. Husk at alt tæller
Undgå “alt eller intet” tankegangen og husk at alt tæller. Lidt har nemlig også ret, når det kommer til motion. Så selvom det blot bliver til en svingom med støvsugeren, lidt øvelser på stuegulvet eller en kort gåtur, så er det bedre end ingenting.

3. Spar tid og træn derhjemme
Hvis du skal ned i det lokale træningscenter hver gang, du skal træne, så kan du hurtigt bruge en masse tid på transport, omklædning og kø ved maskinerne. Når du træner derhjemme, så skærer du unødig tid væk og er meget mere effektiv.
WE TRAIN AT HOME finder du bl.a. HIIT træningsvideoer, der kun tager 12 minutter. Du kan træne, når du vil, så du er ikke afhængig af centrets åbningstider.

4. Kombiner det sociale med en aktivitet
Når vi er sociale i julen, så handler det ofte om at sidde rundt om et julebord i mange timer. Prøv at kombinere det sociale med en aktivitet, så I får bevæget jer samtidig med, at I hygger jer. Det kunne f.eks. være en gåtur i naturen mellem retterne, en ekstra dans rundt om juletræet eller en udflugt i området.

God jul!