Håndvægte og tablet på træningsmåtte

Vil du gerne i gang med at træne, men har du svært ved at holde fast i din træningsrutine?

Det kan der være forskellige årsager til. Når livet byder på benspænd, oplever mange, at de har svært ved at motivere sig selv til at holde fast i træningen. Alle kan opleve sådan nogle perioder, men heldigvis kan det være nogle få justeringer eller tiltag, der kan vække træningslysten igen.

Det kan også være, at du har så store ambitioner, at det sætter en stopper for overhovedet at komme i gang. Måske har du sat barren for højt, og det føles uoverskueligt.

4 tips til at holde dig aktiv

Det vil vi gerne sætte fokus på ved at komme med vores 4 bedste tips til, hvordan du holder fast i din træningsrutine – uanset hvad livet byder på af op- og nedture.

1. Gør det tilgængeligt

Hjælp dig selv ved at gøre det så tilgængeligt som muligt. Det kan du f.eks. gøre ved lægge træningstøjet og redskaberne frem, så det er klar. Det kan også blive nemmere at gå til, hvis du aftaler med dig selv, at lidt træning er bedre end ingenting. Hvis du har en forventning om, at du skal træne i x antal minutter, så kan det sætte en barriere fra start af.

Hos WE TRAIN AT HOME kan du træne hurtigt og effektivt med vores HIIT træningsvideoer hjemme i din egen stue, der kun tager 12 minutter! Det er derfor hurtig klaret, og du skal ikke bruge tid på transport til og fra træningscentret.

2. Skab en rutine

For mange fungerer det godt at skabe en rutine, når det kommer til sin træning. Det kan være, at du gerne vil træne x antal gange i løbet af ugen eller på et bestemt tidspunkt i løbet af dagen. Skriv det i kalenderen, så det bliver en lige så vigtig aftale som de andre – men undgå at slå dig selv i hovedet, hvis du bliver nødt til at aflyse.

3. Bryd det ned i mindre dele

Gør det mere overskueligt ved at bryde processen ned i mindre dele, hvis overskuddet er helt i bund. Læg de mange forventninger på hylden og tag ét skridt ad gangen. På den måde ender det ofte med at blive en god træning alligevel.

Du kan f.eks. starte med at fortælle dig selv, at du blot skal starte med at tage træningstøjet på. Derefter kan du gå i gang med en lille opvarmning, og hvis du har lyst til mere, så kan du tage én øvelse ad gangen. Måske ender det med 20 minutters træning eller måske bliver det blot et par minutter. Uanset hvad er lidt bedre end ingenting.

4. Gør det til en rar oplevelse

Gør træningen til en rar oplevelse. Du må selvfølgelig gerne presse dig selv under træningen, men overvej gerne om der er noget, der kan lokke dig afsted, så det ikke føles som en sur pligt. Måske du kan lytte til lydbog eller din favorit podcast imens. Det kan også være, at du kan træne udenfor i frisk luft og solskin.

God træning!