Opskrift på gulerodssuppe med ristede kikærter

Tid: 40 min.

Serveringsstørrelse: 1 person

Ingredienser

Gulerodssuppe 

  • 300 g gulerødder
  • 1⁄2 mellem løg
  • 1⁄2 mellem porrer
  • 1⁄2 spsk. olie
  • 1⁄2 tsk. spidskommen
  • 1⁄2 tsk. stødt koriander
  • 1⁄2 tsk. paprika
  • 1/4 tsk. chiliflager
  • 3-4 dl vand med grøntsagsbouillon
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt og peber

Ristede kikærter 

  • 1⁄2 dl kikærter (fra dåse)
  • 1⁄2 spsk. olie
  • 1⁄2 tsk. spidskommen
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl gulerødder og skær dem i grove tern.
  2. Hak løget og skær porrer i skiver.
  3. Varm olie op i en gryde og tilsæt
    spidskommen, koriander, paprika og chili. Lad det svitse i et minuts tid.
  4. Tilsæt grøntsagerne og lad dem svitse med.
  5. Tilsæt grøntsagsbouillon og lad det simre, indtil gulerødderne er møre.
  6. Skyl kikærterne og rist dem på en pande med lidt olie og spidskommen i ca. 5-10 min. Smag til med salt og peber.
  7. Blend suppen og smag til med citronsaft, salt og peber.
  8. Top suppen med kikærter og evt.
    friske koriander. Server også gerne med brød.
Velbekomme!