Opskrift på grønkålssalat med hokkaido og feta

Tid: 30 min.

Serveringsstørrelse: 4 personer

Ingredienser 

Salaten

  • ½ stk hokkaido
  • 2 spsk olivenolie
  • ½ tsk timian
  • Salt og peber
  • 75 g spinat
  • 100 g grønkål
  • 75 g feta
  • ½ stk granatæble
  • 1 spsk olivenolie
  • 40 g græskarkerner

Dressing

  • 2 spsk olivenolie
  • 1,5 tsk honning eller sukker
  • 1 tsk sennep
  • 2 spsk æblecidereddike eller citronsaft
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Start ud med at skylle hokkaido, skrabe kerner ud og skære den ud i mundrette tern. Kom dem på en beklædt bageplade og top med olivenolie, timian, salt og peber. Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter.
  2. Imens forberedes resten af salaten. Start ud med at skylle spinaten og fordel det i en skål eller på et fad.
  3. Skyl dernæst grønkål og hak det fint. Fordel det ovenpå spinaten.
  4. Rist græskarkerner på en pande med lidt olivenolie og salt.
  5. Lav dressingen ved at blande alle ingredienserne. Smag til med salt og peber.
  6. Top med hokkaido, granatæble, græskarkerner og smuldret feta. Slut af med dressingen.
Velbekomme!