Tid: 15 min

Serveringsstørrelse: 1 person

Ingredienser

1/2 løg (fint hakket)
1 gulerod (revet)
1 stor håndfuld spidskål (fint snittet)
1 stang bladselleri ( i tynde skiver)
2 store æg
1/4 tsk gurkemeje
1 tsk olivenolie
1/2 avokado
Knivspids cayennepeber
Salt

 

 

Fremgangsmåde

Denne opskrift er en af vores yndlings til morgenmad, da man får en masse grøntsager og proteiner fra morgenstunden på den lækreste måde!
– Og så mætter det længe.

Hvis du har travlt om morgenen, kan du forberede grøntsagerne aftenen før og stille dem på køl natten over.
Så er de lige til at smide på en varm pande dagen efter.

Du kan i bund og grund bruge hvilke som helst grøntsager til opskriften. Vi bruger tit hvad vi lige har liggende, men vores favoritversion er denne:

Kom lidt olivenolie på en varm pande.

Svits først løgene klare på panden.

Kom derefter de revet gulerødder, spidskål og bladselleri med på panden, sammen med gurkemeje og cayennepeber. Grøntsagerne skal steges til det falder lidt sammen.

Imens piskes æggene sammen med lidt salt.

Når grøntsagerne er klar, hældes æggemassen ud over grøntsagerne på panden, og vendes godt rundt indtil æggene har sat sig, som når man laver røræg.

Server med 1/2 avokado.

 

Ca. 500 Kcal